Kultur

Det sker i 2022 på biblioteket

Arrangementsprogrammet for første halvdel af 2022 kan nu hentes på et af Hedensted Bibliotekerne eller ses på hjemmesiden.

Bibliotekerne kan præsentere massevis af arrangementer og aktiviteter for børn og voksne, blandt andet kan du møde Jeanette Varberg og Jesper Wung-Sung, spille Nerf Battle og Among Us live, lære at lave ballondyr og møde Orla Frøsnapper, Katrine Bille og Lasse Leifs ”mor”, Mette Finderup. Derudover er der naturvidenskabelige foredrag, Lego Byggezone, pandekagedag og opvarmning til MGP. Og meget mere. 

På Hedensted Bibliotekerne skyder de også bogåret 2022 godt i gang med en rask lille læseudfordring; Hedenstederne Læser 2022.

Hent en spilleplade på dit bibliotek, og så gælder det ellers bare om at få læst bøger og krydset felter af.

På spillepladen er der i alt 25 udfordringer, men du vælger selv om du vil løse 9, 16 eller alle 25. Eksempelvis kan du læse en bog, du har fået anbefalet, en bog der er ældre end dig selv, en fagbog eller en bog i din yndlingsfarve.

Du har op til et helt år til at læse og løse det antal udfordringer, du bestemmer dig for. Efter deadline 16. januar 2023 udtrækkes en vinder i hver af de tre kategorier.

Ses på biblioteket!

Kommentarer