20-årige Frederik Laue Tollund Vinther og hans familie er ellevilde med, at Frederik stiller op til DM i Skills. Men for Frederiks venner var det lidt en anden sag, da han fortalte dem, at han nu skal til danmarksmesterskaberne. De havde aldrig hørt om DM i Skills, men efter en brandtale af Frederik, er de nu meget imponerede over, at deres kammerat skal til Skills. Og nu håber Frederik på, at han med sin deltagelse kan få flere til at tale om, hvad de ser i dagligdagen, som grafisk teknikere laver: for eksempel valgplakater eller trykket på Hjem-IS-bilen.

Navn: Frederik Laue Tollund Vinther uddanner sig til grafisk tekniker hos HL Repro i Hedensted, og den teorediske del af uddannelsen foregår på TechCollege i Aalborg. 

Hvad laver en grafisk tekniker med dine ord?

– En grafisk tekniker kan vælge flere spor fx storformatsprint, offset og flexo. Ved storformatsprint laver den grafiske tekniker tryk til fx valgplakater, tryk til Hjem-IS-bilen og skilte i tøjbutikker. Offset-trykkere kan fx lave mælkekartoner, og flexotrykkeren laver flexibelemballage som chips og kaffeposer og lignende. Jeg er endt med at beskæftige mig med storformatsprint. 

Hvorfor valgte du lige at uddanne dig til grafisk tekniker?

–Det har egentlig altid ligget i kortene, at jeg skulle gå den grafiske vej. Begge mine forældre er grafisk teknikere, men arbejder dog med lidt større maskiner end mig.

– Jeg var både i 8. og 9. klasse i erhvervspraktik her på HL Repro, og på den måde kendte jeg lidt til virksomheden. Men det var dog lidt af en tilfældighed, at jeg efter mit efterskoleophold i 10. klasse skulle ende i den her virksomhed og arbejde som grafisk tekniker. Jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg skulle tage mig til, så jeg søgte mod noget, som ikke var helt ukendt – nemlig en læreplads som mediegrafiker. 

– Jeg startede som “arbejdsmand”, så jeg kunne prøve det af, og de kunne se, om vi var et godt match. Efter tre måneder var de så tilfredse med mit arbejde, at de tilbød mig at blive hængende. Det var jeg ikke et sekund i tvivl om, da det også er et megafedt sted at være med mange udfordringer hver dag. Jeg var i trykkeriet i et år, inden jeg kom i lære. 

Hvad vil du sige, er det bedste ved dit fag?

– Det bedste ved faget er, at jeg er med til at lave et produkt, som starter på en skærm og ender ud i hænderne – og så kan jeg se, at det rent faktisk bliver brugt i den virkelige verden. Det er sjældent folk ser på en bagside af et produkt og tænker: Gad vide, hvem der har trykt det? Men det er noget, som en grafisk tekniker står bag.

Hvorfor tror du, at du er blevet så god til dit fag, at du nu skal dyste til DM?

– Jeg blev selv meget overrasket, da jeg fik at vide, at jeg var blevet udvalgt. Jeg har ikke tænkt, at jeg var noget ekstraordinært. Men jeg har nogle gode kollegaer, der kan forklare mig tingene, når jeg er her. Jeg går 100 procent op i mit fag, og så skal jeg nok ikke underkende, at jeg er blevet influeret af branchen og kærligheden til faget hjemmefra. 

Hvordan forbereder du dig til DM?

– Jeg ved ikke 100 procent, hvordan jeg skal forberede mig, da jeg ikke ved, hvad jeg skal. Men planen er at fortsætte med at være nysgerrig og spørge andre til råds, hvis der er noget, som er udfordrende. Derudover vil jeg læse op på noget af det, som jeg har det lidt svært ved. 

– Jeg er heller ikke så bange for at tage udfordringen op og ikke mindst oplevelsen, da jeg har spillet fodbold på højt plan i en del år, og nu er jeg også begyndt at spille padeltennis, så jeg tror bare, det er konkurrencegenet, som træder i kraft.  

Hvad skal publikum særligt glæde sig til ved konkurrencen?

– De skal glæde sig til at se noget fra en computerskærm blive til et produkt, de kan holde i hænderne. Og det er ikke bare et tilfældigt produkt, de får, men et produkt, hvor der er blevet tænkt over farver, udtryk og materialevalg.

Hvordan bidrager din uddannelse til den grønne omstilling?

– Vi kan blandt andet trykke på genanvendelige materialer. Det har fx været valgplakater, vi lavede, der var i genanvendeligt plast. Efterfølgende lavede vi dem om til moderigtige plastiklamper. Derudover er vi gået fra at smide alt skrald i én stor container til, at vi nu også affaldssorterer i flere forskellige containere, så der er en til metal, pap, papir, plast osv.