Hedensted Kommunes Handicappris 2021
RM Spåntagning i Rask Mølle modtager Hedensted Kommunes Handicappris for deres usædvanlige engagement over for unge med særlige behov.
Virksomheden RM Spåntagning i Rask Mølle har fredag den 3. december modtaget Hedensted Kommunes Handicappris for dens helt særlige tilgang til at hjælpe unge med fysiske eller psykiske udfordringer til stabilitet i livet.
RM Spåntagning har indgået et succesfuldt samarbejde med Ungeenheden under Jobcenter Hedensted. Et samarbejde, som nu resulterer i, at virksomheden bliver årets modtager af kommunens Handicappris.
Prisen får virksomheden blandt andet, fordi den har formået at inkludere de unge i produktionen, så de oplever succes og samtidig, at de bidrager til noget rigtigt – rigtige opgaver, rigtige produkter, rigtige kolleger og rigtig virksomhed.
Kommentarer