Samfund

Højt smittetryk i Ølsted

Foto: Hedensted kommune

Der er i øjeblikket et højt smittetryk i Ølsted.

Der er derfor iværksat smittenedsættende tiltag, og vi opfordrer til, at alle lader sig teste ved symptomer og følger de generelle råd fra Sundhedsstyrelsen.

Corona-smittetrykket i Ølsted har nu nået et niveau, som betyder, at der er iværksat smittenedsættende tiltag.

Det medfører, at der i skole og dagtilbud er taget foranstaltninger, som skal bremse smitten, bl.a. gennem mere intensiv testning af børn og medarbejdere.

Derudover er det vigtigt, at alle lader sig teste ved symptomer, og at man har øget opmærksomhed på at holde afstand og begrænse større forsamlinger.

Sundhedsstyrelsens generelle råd

Desuden opfordrer vi til, at man følger Sundhedsstyrelsens generelle råd:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

Kommentarer