Samfund

Knap 10.000 Hedensted-borgere valgte læge det første døgn

15.000 borgere i Hedensted skal vælge læge fra 1. april. Flertallet har valgt nu. Alle kan frem til 15. marts vælge en lokal læge

Fra tirsdag 22. februar kl. 10 kunne knap 15.000 berørte borgere i Hedensted tilmelde sig den læge, de vil have fra 1. april.

Trods driftsforstyrrelser på offentlige selvbetjeningsløsninger valgte knap 10.000 en læge i løbet af det første døgn.

Ca. 9250 borgere har tilmeldt sig Hedensted Lægehus, der fra april fortsætter med færre læger.

Ca. 550 har tilmeldt sig Almen Lægeklinik Hedensted, der åbner 1. april.

– Valget blev ramt af forstyrrelser, som vi løbende var i dialog med flere leverandørerne om. Jeg beklager de udfordringer det gav for borgere og Borgerservice. Det glæder mig at mange nu har valgt den læge, de ønsker sig, siger Else Søjmark, formand for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Hun udtrykker stor anerkendelse over at Borgerservice i Hedensted Kommune, trods udfordringerne, er lykkedes med at hjælpe mange borgere, der ønskede hjælp til lægevalget, der skal foretages på borger.dk.

Alle kan vælge en lokal læge

Ca. 15.000 borgere tilknyttet Hedensted Lægehus skal inden 15. marts vælge, hvilken læge de vil have fra 1. april.

Lægehuset fortsætter med færre læger og får kapacitet til 12.800 borgere.

Almen Lægeklinik Hedensted åbner 1. april med kapacitet til 5.400 borgere.

– Foreløbig har alle fået den læge, de ønsker sig. Det glæder mig. I udvalget drøfter vi på vores kommende møde i marts, om vi kan gennemføre fremtidige lægevalg på andre måder, der skaber mindre bekymring hos borgerne og samtidig sikrer deres frie valg af læge, siger Else Søjmark.

Har du fået brev om lægevalg, skal du med Nem-Id vælge læge på hjemmesiden www.borger.dk eller din kommunes hjemmeside.

Borgere, der ikke har mulighed for at skifte læge elektronisk, kan henvende sig til Borgerservice i deres hjemkommune for at få hjælp.

Vælger de ikke selv en læge, får de tildelt en lokal læge af deres hjemkommune efter fristen for at vælge selv udløber 15. marts.

Fakta

  • Ca. 15.000 borgere Borgerne tilknyttet Hedensted Lægehus skal inden 15. marts vælge, hvilken læge de vil have fra 1. april.
  • Trods driftsforstyrrelser på offentlige selvbetjeningsløsninger valgte knap 10.000 en læge i løbet af det første døgn.
  • Ca. 9250 borgere har tilmeldt sig Hedensted Lægehus, der fra april fortsætter med færre læger.
  • Ca. 550 har tilmeldt sig Almen Lægeklinik Hedensted, der åbner 1. april.
  • Vælger berørte borgere ikke selv en læge, får de tildelt en lokal læge af deres hjemkommune. Det sker efter fristen for at vælge selv udløber 15. marts.

Kommentarer