Netop nu er regeringen og kommunerne i gang med den årlige armlægning om næste års økonomi.

Meget tyder på, at en af de helt store knaster i forhandlingerne denne gang bliver de kraftigt stigende udgifter på socialområdet. Altså hjælpen og støtten til udsatte børn og voksne og borgere med enten fysisk eller psykisk handicap.

Forhandlingerne er denne gang skudt i gang på baggrund af, at vi i kommunerne over en bred kam oplever et stort pres på økonomien og samtidig bliver mødt med stadig stigende forventninger til kvaliteten i de tilbud, vi kan stille til rådighed på det specialiserede socialområde.

Forhandlingerne sker samtidig i skyggen af, at der fra både Folketinget, ministre og brugerorganisationer er rejst kritik af de kommunale tilbud på området.

Jeg erkender gerne, at vi i Hedensted Kommune har svært ved at få økonomi og kvalitet til at gå op i en højere enhed. Derfor kan jeg også kun tilslutte mig det krav om en merbevilling til området på 5,5 mia. kr. over tre år, som KL er gået til forhandlingsbordet med.

Et økonomisk løft i den størrelsesorden er ganske enkelt en forudsætning for, at vi kan få de økonomiske rammer til at hænge sammen.

Både på børne- og voksenområdet har vi oplevet budgetoverskridelser, som betyder, at vi må hente penge til at lukke hullerne fra andre områder.

På de største udgiftsposter inden for børne- og voksenområdet har vi i perioden 2017-2021 måttet afsætte ekstra 27 mio. kr. Den praksis er åbenlyst ikke holdbar i længden.

Vi ser i Hedensted Kommune særligt en stor udfordring på voksenhandicapområdet. Det skyldes en stigning i antallet af borgere, der rammes af hjerneskade og apopleksi.

Det positive er, at borgerne nu får en behandling, så de overlever længere, men det giver kommunen en ekstra udgift til den livslange hjælp, der indimellem er brug for.

Vi ser samtidig en markant tilgang af børn og unge med autisme, adhd/add og andre diagnoser, som ligeledes kan kræve langvarig hjælp og behandling.

Vi har som kommune et ønske om at sikre, at alle vores borgere på det specialiserede børne- og voksenområde får den hjælp, som de har brug for og efterspørger.

Derfor glæder jeg mig også over de foreløbige meldinger fra både regering og andre af Folketingets politikere om behovet for et markant kvalitetsløft på området.

Forhåbentlig er de så også klar til at afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer, der gør, at vi kan indfri de høje ambitioner, som vi i kommunerne deler.