Af Birgit Jakobsen, Medlem af byrådet siden 2013, Kristendemokraterne

Stadig flere børn og unge føler sig ensomme, rodløse og stressede, hvilket en lokal ungeprofil-undersøgelse desværre også viser. Folkeskolen har gennem mange år bedt elever om selv at planlægge egen læring og innovere, før de har lært basale færdigheder. Abstrakte krav til elever om at løse klimakrisen, mens de som børn stadig har brug for tryghed og beskyttelse. I perfekthedskulturen samt i en verden af grænseløse muligheder har opdragelsen og dannelsen svære vilkår.

Vi trænger til en debat, om skolens opgave, opdragelsens væsen, fagenes kerne og dannelsens indhold. I forbindelse med den nye skolepolitik fra 2020, var vi i Kristendemokraterne fortaler for at indskrive ordet “dannelse”, som en tænkning, vi bør genopdage og beskæftige os med. Det kunne ellers have været godt med en “vedvarende samtale” mellem elev, forældre og skole. For hvilke initiativer og nye tilgange kunne styrke elevers selvværd og selvtillid – for en bedre trivsel?

Grundtvig havde blik for, at barnet skulle være en del af samtalen. Ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen. For at forstå sig selv, må man kende sine rødder bl.a. via historie og kulturarv. Der bør være rum til dialog og refleksion i stedet for golde tests/målinger samt kommunens koncept, “Klar til Læring”, hvor 7 kompetencer som f.eks automatisering og behovsudsættelse, kun appellerer til børns nytteværdi på et kommende arbejdsmarked. – Nej, lad os fokusere på børns egenværdi, og at de har lov til at være børn i egen ret, og lad så voksne tage ansvaret tilbage.